Når vi påtager os det store ansvar, det er at lave et socialpædagogisk tilbud til vores unge, er det af afgørende betydning, at vi rummer den unge uanset adfærd. Det er derfor fundamentalt, at vi ikke smider vores unge ud, men i stedet tilpasser rammerne, så de unge oplever, at vi ikke svigter, når udfordringerne er store. Disse rammer, er med til at skabe en grundlæggende ro og tryghed for vores unge, hvilket giver basis for det videre pædagogiske behandlingsarbejde.
Udgangspunktet, for arbejdet med de unge anbragte på Kanonen, er en klar og tydelig struktur. De unges dag, er præget af en tydelig struktur og forudsigelighed. Fra de står op om morgenen, til de skal i seng om aftenen, ved de hvad de skal lave - dette ofte på klokkeslæt. Struktur gælder også i det sociale samvær, hvor de i samfundet gældende adfærdsnormer, er rammen. Vi tror på, at denne struktur og forudsigelighed, skaber den nødvendige ro og tryghed, som vores unge har brug for.
Den pædagogiske tilgang, og kravene til vores unge, vil ske i en vekselvirkning mellem ydre og indre styring, alt efter hvor de unge befinder sig i udviklingen, og hvilke grundlæggende problematikker eller handicap, de enkelte unge har. Vi tilsigter altid at arbejde hen mod så høj grad af indre styring, som muligt. Det gør vi for at sikre vores unge de bedst mulige forudsætninger, for at klare sig selv senere i livet.
I arbejdet med vores unge, er vi af den overbevisning at relationer til andre er nødvendige, dette for at sikre individets udvikling livet igennem. Gennem relationer til andre danner vi bl.a. vores eget selvbillede og egen identitet. I Kanonen bruger vi bevidst det relationelle for at tilgodese vores unges behov for tilknytning og kontinuitet.
Relationen, defineret som en forbindelse mellem to mennesker, der har opnået en vis varighed, og hvor medarbejderen har tilegnet sig en vis betydning i den unges liv. Vi har ikke relationen som målet i sig selv. Hermed forstås, at vi gennem en god relation opnår større effekt af vores pædagogiske arbejde. Det er derved nemmere at få vores pædagogiske strategi igennem, om at påvirke, opdrage og udvikle den unge.
Via anerkendende kontakt, omsorg, vedholdenhed, episoder og forløb med fælles aktiviteter (evt. "et fælles tredje"), opbygges relationen. Man kan sige at det vigtigste værktøj, er os selv, og vores egen person, som skal bringes i spil i forhold til den enkelte unge.
I Fonden Kanonen arbejder vi bevidst med brugen af fællesskaber. Når unge bliver anbragt sidder de ofte tilbage med en oplevelse af at være anderledes og marginaliseret. Derfor har vi som behandlingssted et ansvar i at arbejde hen mod, at vores unge føler sig som en del af det samfund de er omgivet af.